Quantcast
Channel: Hobbittens StrikkeMasker
Viewing all 160 articles
Browse latest View live

SmillaBenedicte - en feminin sommerbluse

$
0
0
I de sidste to måneder har jeg været optaget af at forberede min årlige landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse.

Det er en fornøjelse for der er rigtig mange, der gerne vil have en rute. 88 deltagere havde jeg i år




Det er et stort arbejde at fordele ruter, når man gerne vil give den enkelte indsamler en god oplevelse. 

De sidste 2 uger har mit spisebord været fyldt med rutekort, navne og som ved ethvert andet puslespil faldt de sidste brikker på plads søndag morgen, hvor der trationen tro, ringede et par stykker og melder fra - og heldigvis kom der også nogen til

Nu er der ryddet op og jeg fik i aften tid til at skrive opskrift til sommerblusen, jeg har strikket til mit barnebarn Smilla Benedicte samt et par størrelser til, for at jeg kunne lave opskriften. 


Jeg fik købt noget Summer Cotton fra Svartefåret - kæmmet bomuld, men det har en tendens til at trække lidt, så det var ikke det bedst egnede til rundpind. 



Hulsnoningen bliver jeg ikke træt af at strikke - og jeg synes den er så sød på sådan en pigebluse. 

Opskriften er nu på ravelry. com eller på Facebook

Ved du, at jeg har en strikkegruppe med 1864 medlemmer? Den er jeg meget glad for. Her lægges billeder ind afskønne projekter strikket med udgangspunkt i mine opskrifter. 

For mig er det også inspirerende at se de variationer, der kommer frem. Her fik jeg blandt andet inspiration til SmillaBenedicte. 

Og hvor jeg nyder foråret og mit nye sted - her er gode stier og ganske vist kunstigt anlagte søer, men det er slet ikke så tosset at løbe en tur her


Jeg kunne i øvrigt denne gang sende knap 145. 000 kr afsted til kræftforskning mv. 

God følelse

og jeg er glad :)





123cardigan...eksperiment "steeking" lykkedes igen igen

$
0
0
Jeg har været i gang med et større projekt

Jeg har ofte strikket cardigan i uld, som jeg har strikket rundt for så at klippe op efterfølgende

Metoden jeg bruger, er illustreret på bedste vis hos Kate Davies

Det er enkelt og ligetil - men om jeg var nervøs allerførste gang. Ja!!

Lidt nervøs var jeg også denne gang, da jeg ville forsøge i Blackhill Cottonwool. Jeg adspurgte det strikkende folk på diverse sociale medier, og svaret var som altid modsatrettede

Så jeg måtte gøre mine erfaringer selv. For mig virkede det.

Min 123cardigan er nu vasket og er fortsat hel og fin. Strikket i 3 blålige nuancer i Blackhill Cottonwool


Til at låse hver enkelt maske med - hæklede jeg med et stærkt strømpegarn


Jeg ventede denne gang med at klippe op, før jeg havde strikket forkanterne. Det var en god idé, da det var meget nemt at afmærke knap og dertil hørende knaphuller. Der var hold på sagerne. 



Børnemodellen blev fin med forhøjet nakke - ligesom min tidligere voksenudgave i højlandsuld


Alting har jo også en bagside, som også skal være pæn. Man kan jo vælge en diskret farve til at hækle med. Jeg har ikke syet disse til kanten,da de lægger sig så fint, når den tørrer fladt efter vask



Nu er der basis for en familieopskrift her eller enkeltvis her

God påske til jer alle kære læsere




Herlig påske....meget lidt strik

$
0
0
Det var så påsken, hvor vi for første gang kunne tage i eget sommerhus

Vi har ikke brugt det i vinter, da vi er ved at få lavet en loftet i stand, så der har været håndværkere

Desuden har vi jo haft travlt med at flytte fra stort hus til lille vinterbolig

Da vinterboligen også er noget mindre end sommerhuset, så var det rigtig dejligt at komme

afsted og mærke pladsen - især udenom huset.

Vi fik set alle de nærmeste i familien - her er plads til det

ikke mindst børnebørnene

Så nu er rart at være hjemme igen efter at have været i godt selskab

Så kan man lidt igen

- men det skal ikke vare længe, inden sommerboligen tages i brug for en længere periode

Jeg havde taget nogle rester Blackhill Cottonwool med og min opskrift "Forårsluner", så det slappede jeg af med

Jeg bliver nogle gange helt fascineret af, hvad det er muligt at frembringe med 2 pinde og noget garn

"Forårsluner" - som er meget enkel - 2 ender at hæfte - strikket ud i etstykke - en arbejdsgang.

Men der er jo nogle, der strikker de mest fantastiske kunstværker med samme udgangspunkt

Nogle gange, når man slapper af, tænker man sig ikke om, så mine tanker om det fascinerende ved strik lagde jeg op i en strikkegruppe på Facebook - glemte alt om, at jeg var "designer" - så jeg blev selvfølgelig slettet.... det er jeg ærgerlig over, men what to do?






2 små gaver á 40 gr str 0-3 mdr. Ca. 20 kr pr stk - det da bare billigt


Så var jeg lige tilbage ved mit udgangspunkt - min første opskrift "Skumfidus" kom lige med på den lilla Forårsluner - eller er det lidt Happy 2016 eller Rumpenisse?


Den blonde er altid sød og anvendelig - og jeg går ind for genbrug

Der er pakket ud - nyt skal på pindene - måske en SmillaBenedicte i voksenudgave - hvem ved??

God dag til dig, der lige kiggede fordi :)


Forårsluner ... helt ind i sjælen

$
0
0
Jeg har netop i denne weekend haft en fantastisk dejlig oplevelse

For 50 år siden - ja 50 - det er helt ufattelig hvor tiden er blevet af

men da blev jeg konfirmeret

I lørdag mødtes jeg med 22 af dem, jeg blev det sammen med

Og sikken en dejlig dag

Stemningen var god - mange skæbner og livsforløb blev vendt

hvor var det berigende

- og det den ene ikke huskede

huskede den anden

Det kan varmt anbefales at holde sådan et jubilæum

En varm oplevelse på en kølig aprildag

I påsken slappede jeg af med "Forårsluner" efter egen opskrift

i sommerhuset

Små barselsgaver strikket i Blackhill Cottonwool - 40 gr er brugt - så billigere bliver det ikke (ca 20 kr)


Opskriften kan købes her eller på ravelry

Nu arbejder jeg på en voksenudgave af SmillaBenedicte med forhøjet nakke og talje - "Bly Viol"


God dag til dig

BlyViol ... en bluse

$
0
0
Så blev "SmillaBenedicte" også til en voksenudgave med navnet "BlyViol"


Denne Bly Viol er strikket i et lækkert blandingsgarn "Livorno" - bomuld, viscose og hør.

Strikkefastheden 20 m pind 4 - forbrug ca 210 gram til str ca 39. Løbelængde 150 m/50gr



"Snydesnoninger" - elastisk - da de er lavet over 2 masker som udgangspunkt. Dvs. det meste af tiden tæller de som 3 masker - så de ikke strammer til foran :)

Det er lavet forhøjet nakke, talje og falsk sidesøm. Det laver jeg sommetider, da det stabiliserer og ser ud som om den er syet sammen.

Det er den ikke. Den er strikket ud i ét - topdown - meget lidt montering, som jeg kan lide det



Foreløbig synes Smilla Benedicte, at det er sjovt, at vi har ens bluser :) Det går nok ikke senere


Nu er jeg tageti sommerhus. Ikke fordi vejret er til det, men med en god brændeovn, er det nu rigtig hyggeligt. Nyt projekter er i tænkeboks - og med nyt mener jeg noget uprøvet,som jeg lige skal prøvestrikke og se, om jeg kan bære.

"Blyviol" og "SmillaBenedicte" findes der mere info om på min Facebookside eller Ravelry

Desuden har jeg fået min egen strikkegruppe, som jeg er utrolig glad for - måske du har lyst til at kigge ind og blive medlem, så klik her: Ellen Larsens Design - Strik

God weekend til dig, der læste med - må solen snart komme til os


Youtube: Mit strikkebibliotek med læringsvideoer

$
0
0
Jeg er storforbruger af Youtube.com når det gælder om at lære nyt indenfor strik -

Da jeg startede med at strikke efter engelske opskrifter skrev jeg blot det engelske udtryk i søgefeltet og vupti, var der straks op til flere videoer, der var parat til at vise, hvordan man gjorde

Nogle bedre end andre

De bedste ville jeg jo gerne gemme, så jeg kunne finde dem igen - uden at skulle lede på ny

Her til er SAMLING på youtube genial

I dette indlæg vil jeg lige vise, hvordan man kan lave sit eget lille strikkebibliotek på Youtube sorteret i "mapper"

Overskrifterne kan være:

  • opslag (videoer med forskellige opslagningsteknikker
  • Aflukning
  • udtagninger/indtagninger
  • vendestrik (short rows)
osv. 


Hvordan kommer du i gang?

Du skal oprette en youtubekonto - du kan se her hvordan dette gøres og har du en googlekonto allerede, så er du næsten klar



Således ser min side ud. I øverste højre hjørne er jeg nu logget ind på min konto.

I venstre side ses menuen under startside. Her findes "Min Kanal", hvor jeg uploader mine egne videoer til.


Nu vil jeg lige vise, hvordan du kommer i gang med at lave din egen samling til dit strikkebibliotek:

Jeg er blevet opmærksom på, at der er kommet en ny type "maskemåler". Derfor søgte jeg i dag på dette ord i søgefeltet på min youtube. Frem kom denne demonstrationsvideo:


Den vil jeg godt gemme til senere, så derfor trykker jeg nede i venstre hjørne af billedet her, hvor der står + Føj til

Når jeg trykker der - popper der straks et nyt lille vindue op:

Fordi jeg har lavet "mapper eller playlister" med overskrifter kommer de op her - og hvis jeg synes den nye passer ind under én af disse, kan jeg blot sætte "flueben" i en af de små firkanter. Det synes jeg nu ikke den gør - jeg vil godt have den i en ny kategori fx. strikkefasthed - så jeg skal oprette en ny playliste, som får denne overskrift:

Så det skriver jeg oppe i søgefeltet ved forstørrelsesglasset:

Den havde jeg ikke i forvejen, derfor vises nu en bjælke, hvor der står opret ny - den trykker jeg på, og jeg har nu en ny overskrift (playliste) hvor alt vedr. strikkefasthed kan gemmes

Og videoen er nu gemt her under


Meget nemt - så hvergang jeg finder en god video føjer jeg den blot til en eksisterende "mappe" eller playliste, som det hedder i youtube-sprog eller oprette en ny.

Jeg håber dette kan være et nyttigt "tip" for jer der endnu ikke kender det - ellers få blot jeres unge eller børnebørnene til at vise, hvordan de laver deres musikbiblioteker

Skriv gerne en kommentar eller spørgsmål, hvis indlægget giver anledning til dette

Her er en af mine uploadede videoer af nogle af mine sommermodeller - der skulle gerne være lyd på



God fornøjelse


Fnuggi & Lad os twiste

$
0
0
Det er længe siden og mindst to designs siden, jeg sidst har skrevet her

men tiden går så godt her i sommerhuset  - væk fra computeren

jeg nyder udendørslivet og går lange ture ved Mossø

og kroppen motioneres mere end strikkepindene i øjeblikket

det gør godt

For nogen tid siden blev "Fnuggi" til - let og luftig i Kid Silk Mohair fra Mayflower og Drops Lace

tilsammen 165 gram i str M/L med en strikkefasthed på 16 m til pind 5 mm



Opskriften er til 7 størrelser - færdig overvidde fra 85 - 130 cm

Længe havde jeg den ikke - ældste datteren mente den var tilegnet hende - og det blev den så

Opskriften findes både her og der

Når jeg strikker er det med henblik på efterår og vinter

Meeeen - der var lige en del sommergarn, der kaldte - lige nok til en kølig sommeraften - trøje
Jeg havde faktisk regnet med at sommerudgaven af "Tilhverentid" skulle tjene dette formål denne sommer - men ak med 3 døtre, så forsvandt den til mellemste datter. Min uldudgave er jeg så glad for, at den er gemt godt i skabet ;)



Jeg fandt en sød ribbort og tænkte, den skulle bruges og deraf kom navnet "Lad os twiste"


En V-udskæring havde jeg ikke lavet - så det skulle prøves


Enkel blev den med et feminint udtryk - men kan jo laves mere rå med almindelig ribbort fx.


Opskriften er lavet til strikkefasthed 20 m i str. 36 - 54. Den findes her og der

Tiden i sommerhuset bruges også til at have familie og venner på besøg - her er plads nok

så om lidt kan jeg også trænge til lidt ferie - på den anden side, så har man jo masser af tid, når man ikke længere skal på arbejde - skulle man tro.

Jeg ved ikke hvor tiden bliver af, men jeg synes aldrig, at jeg har for meget tid

Netop nu trommer regnen stille på terrassen og forfrisker luften efter en fantastisk solrig dag i går

så blev der endelig tid her på bloggen til at ønske netop DIG en god sommer 

Tak fordi at du læste med 

Vidste du:  - at jeg har en strikkegruppe, hvor dygtige strikkekvinder lægger billeder op, de har strikket efter én af mine opskrifter - det har jeg vist ikke nævnt før - men det har jeg - og du skal være velkommen til at kigge med. Den hedder: Ellen Larsens Design - strik og du finder den her: https://www.facebook.com/groups/1695170860771672/
















Næsten i mål på flere måder - også en "Kjunika1"

$
0
0
Før sommeren sådan rigtig gik i gang satte jeg mig et par mål

For det første ville jeg designe mig en kjole, selvom jeg mest er til lange bukser

Bunken af strikkede trøjer var ved at være stor nok

men jeg havde også lidt for mange "bildæk" i forskellige størrelser rundt om maven, nogle steder måske mest cykelslanger, men som en strikkjole alt for villigt afslører

Så jeg satte mig endnu et mål - nemlig at arbejde disse "fedtvulker" væk, så også jeg kunne komme i en strikkjole

Det sidste er klaret med målrettet opmærksomhed på, hvad der er proppet indenbords og så daglig 5 km enten som gå- eller løbeture.

3 kjoler er færdige, den 4. så godt som - én opskrift er det blevet til.

Det tog sin tid, at få den til at falde rigtigt - og testkjolen er strikket om 3 gange fra ærmegabet og ned, før jeg var tilfreds. Men det er jeg nu.

"Kjunika" - jamen det kommer jo af Kjole og tunika - den kan da ikke hedde andet nu - for undervejs kunne jeg ikke blive enig med mig selv om det skulle være en kjole eller en tunika, så jeg strikkede en kjunika, når nogen spurgte.

Lækker og fnuglet er den første  i én tråd højlandsuld (grøn hvede) sammen med én tråd mohair (søgræs)

Vejer kun ca 300 gram

Pind nr 5 - strikkefasthed 16 m og så naturligvis top down. Kun få ender at hæfte til sidst

Sådan kan jeg lide det

I starten strikkede jeg rundt bærestykke, som så glider over i raglanudtagninger det sidste stykke

Derved kan den nemt reguleres til større overvidde.

Forhøjet nakke har den naturligvis også, så pasformen bliver i top



En lille detalje ved ærmet er en knaplukning - den måtte godt være lidt fin



Jeg havde et cone tweed stående af ældre dato, som jeg elsker - men ikke lige har kunnet finde anvendelse for.

Jeg har strikket en trøje i det, som kan ses i menuen til højre "Stenvarde"

Det er råt at strikke i - der af måske navnet - Donegal Raw - strikkefastheden passede perfekt - og heldigvis et let garn, selvom det var kraftigere - ca 400 gr vejer den Kjunika

En "Kjunika" med et helt andet råt udtryk - stenalderagtig kaldte en veninde det ;)




Jeg er ret glad for begge - og dejligt de er så forskellige i deres udtryk, selvom opskriften er den samme

Opskriften er til færdig overvidde fra ca. 80 cm til 125 cm. Den er klar på ravelry, hvor den også kommer på engelsk

Den findes nu på dansk naturligvis her

Det er slet ikke så tosset at sætte sig konkrete mål og være godt på vej - og så næsten i MÅL

Hvilke mål vil du mon gerne nå?



Kjunika StrikSammen

$
0
0
Jeg har fået en god idé - jeg sidder meget og strikker alene

Kjunika kjole/tunika er blevet så godt modtaget - så tænkte jeg, hvorfor ikke strikke den sammen her til efteråret

Det var en masse dejlige strikkekvinder frisk på, så nu er vi startet i dag - tidlig morgen var flere i gang på Facebook i gruppen her 

Foreløbig har 175 meldt sig ind i gruppen siden i går - alle strikker dog ikke - man må også være med på en kigger - og lade sig inspirere

Hyggeligt og sjovt


Selv strikker jeg med til min Smilla på 9

Hun valgte disse farver, så det bliver en julekjunika tænker jeg






God weekend til dig - som sikkert også er i gang med ét eller andet spændende


Smillas Kjunika og Kjunika2

$
0
0
September er dedikeret til at strikke Kjunikaer

- længe ønskede kjole/tunikaer er blevet en realitet -

barnebarnet Smilla på 9 år skulle også have sig en kjunika -

knælængde til den høje, slanke pige og så en hat til


Tilfreds var hun med resultatet. Den er strikket i dobbelt Cottonwool fra garnudsalget i Gug

Det er sjovt at strikke sammen - så jeg fik også færdiggjort min grå, som passer til vejret

Det blev så til Kjunika2 - også strikket i Cottonwool 450 gr til str 40 - billig kjole

Dejlig blød og lun til vejret i dag.


I øjeblikket er teststrikkere i gang med Kjunika1 til enkelt garn p 3.5 - mange klarer ikke den dobbelte udgave.

Men når man er i et køligt sommerhus, er det nu dejligt med noget lunt

Nu holder jeg nogle dages pause 


Kig endelig ind i Strik Sammen gruppen, hvis du har lyst

Tak fordi du læste med her


Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

$
0
0
Her er lige en oversigt over mine kjunikaer

Kjunika1 er til en strikkefasthed på 16 m - en varm og lun sag. Jeg har strikket den i dobbelt Blackhill Cottonwool, Silkwool, Donegal Raw og højlandsuls sammen med mohair på p 5 mm

Den ser sådan ud og findes i str. færdig overvidde 80 - 125 cm

Kjunika1 højlandsuld og mohair

Kjunika1 Donegal Raw


Kjunika2 er to-farvet men med få ændringer i masketal, men også til 16 m på p ca. 5 mm. Min er strikket i dobbelt Cottonwool. Den findes i str. 34 - 54


Kjunika2
Så skulle barnebarnet jo også have en - så det blev til Smillas Kjunika str 65 - 85 cm overvidde med strikkefasthed 16 m - og den er nu også lavet i Smillas Kjunika24 - som navnet siger til tyndere garn - strikkefasthed 24


Smillas Kjunika

Smillas Kjunika24
Og endelig er der nu også Kjunika24 -teststrikket og udkommet i str 34 - 54 med strikkefasthed 24 til p. 3.5 mm



Kjunika24

Mon der er flere på vej - man kan aldrig vide - men nu har vi et overblik, ikke?

Opskriften kan købes på ravelry - søg på navn
eller her på min Facebookside

KjunikaHalloween

KjunikaHalloween

$
0
0
Mon ikke det bliver den sidste kjunika for nu?

Jeg har haft teststrikkere på Kjunika24, men jeg skulle også selv have den i hænderne på p. 3.5

- så der blev lidt justeringer og frem tonede "KjunikaHalloween"

Halsudskæring er en vanskelig ting - nogle ønsker tætsiddende - andre mere vidde

Så midlertidigt opslag måtte være sagen - der findes flere gode youtube klip af fremgangsmåden

Jeg har til denne brugt hæklet opslag


Lidt flerfarvestrik i et enkelt mønster


Bagsiden bliver så fin, når man sørger for at holde den dominante samme sted på fingeren heler arbejdet igennem

Jeg kan godt lide halsudskæringen sidder lidt tæt til mine smalle skuldre



Derfor er det midlertidige opslag genialt, da det let sættes på pinden efterfølgende og der kan lige trevles en række op og den gøres viddere


Stille og roligt løsnes luftmaskerne én for én og sættes tilbage på pinden


Jeg valgte en twisted rib - men overvejede meget en orange i-cord


Matcher så fint efterårets farver, som jeg holder så meget af


Opskriften til en strikkefasthed på 24 er i str. fra 34 -54 (færdig overvidde 85 - 135 cm). Jeg laver få raglanudtagninger på den sidste del af bærestykket, så overvidden nemt kan reguleres.

Kjunikahalloween er på ravelry og på min FB-side

Og så åbner folketinget i dag - de ønskes masser af medvind


Lue for Liv 2017... klar til Knæk Cancer uge 43

$
0
0

Jeg kan og vil være med til at gøre en forskel - og jeg har brug for dig

Alene kan jeg ikke udrette nær så meget, som hvis du hjælper mig - derfor kan du læse om mit initiativ og begrundelsen for det lige her

"LueforLiv2017" indeholder opskrifter på 4 "luer":


1. "Livets genvordigheder" (med krusninger og små omveje) - den er one size dame - strikket i Blackhill højlandsuld dobbelt og en superfin alpaka. Strikkefasthed 16 m



Her strikket i Blackhill Italiensk tweed sammen med en Superfin alpaka


2. "Livshjulet" er strikket oppefra og ned. Derfor kan den passe alle strikkefastheder, da den strikkes efter mål og du kan vælge lige netop det garn, du har lyst til. Denne er strikket i dobbelt Blackhill Cottonwool. 




En lidt sjov lue, som man kan sætte som man vil ......

Man kan få så meget skønt garn, hvor garnet giver et smukt farvespil fx. 1 ngl 100 % uldgarn 100 gr Magic fra Bumbo købt i Løvbjerg til pind 5.5 mm - den strikkes på en aften til en pris af 50 kr. God gaveidé synes min datter - hun fik den selvfølgelig lige på stedet



Eller en lidt tyndere udgave i Drops Delight til pind 3 mm


3. Luen til "Fremtidens børn" i 3 børnestr fra 3 - 12/14 år. Strikkefasthed 16 m p 5 mm. Smillas hue er strikket i mellemste str. i dobbelt Blackhill Cottonwool så den passer til hendes kjunika.


4. "Livets Kringelkroge" - er luen med forskudte snoninger - her strikket i Blackhill Linwool dobbelt sammen med én tråd superfin alpaka i fv flødeskum


For en mindstepris af 25 kr kan du erhverve dig opskrifter til disse 4 "Luer for Liv" - og samtidig med vil hele dit beløb støtte en god sag. 

Skulle du ikke have erhvervet dig opskriften "Lue for Liv2016" kan det nåes: 

Sidste års opskrift indeholdt disse 3 forskellige luer: 





Mindsteprisen er også her 25 kr for de 3 fra 2016.

Til landsindsamlingen i april 2016 lavede jeg dette sæt "Annelene"- i en fart 

Den kan også købes til en mindstepris på 25 kr - et sæt bestående af pandebånd, hals- og pulsvarmere


I en fart kan dette sæt strikkes på pind 7 mm. Sættet på foto er strikket i "Thule" fra Hjertegarn

En hurtig og nem gaveidé 

Opskrifterne købes ved at sende mig en mail til lueforliv@hotmail.com

Skriv opskriftens årstal "2017", "2016" eller "Annelene" - så jeg ved hvilken/hvilke du ønsker 

Jeg har mobilepay. Nummeret får du, når du sender mig en mail og bestiller opskrift

Du kan også betale direkte inde på min indsamlingsside og husk der at lægge en hilsen med ønskede opskrift og din mail, så sender jeg snarest efter. 

Jeg håber selvfølgelig på, at vi sammen får en god indsamling igen i år

Tak fordi du kiggede med - du er velkommen til at dele dette indlæg

P.S. Min begrundelse for at samle ind kunne du læse her

Sidste år samlede vi 18.325 kr ind blandt masser af strikkeglade kvinder + de, der gav et ekstra indspark i kampen mod cancer.




TAK

$
0
0


Igen i år en fantastisk opbakning til min indsamling - en masse "LueforLiv" er blevet strikket

Tusind tak for det - nu er det så op til andre at fordele og bruge pengene på bedste vis med det formål at KnækkeCancer

I min strikkegruppe kørte en lille lodtrækning - er du medlem af den - ellers kan du blive det

Du finder den her på Facebook












Ved indgangen til et nyt år 2018

$
0
0
Julen er båret ud. Nytåret skudt i gang
 Foran er nytårets gave - nemlig Tiden: 

365 dejlige morgener med kaffe og strikketøj og ligeså hyggelige aftener; 

52 lovende uger; 12 måneder fyldt med muligheder for at gøre en forskel - og 4 pragtfulde årstider. 

2018 er klar til at blive fyldt ud med "det vi nu skal", men også gerne det - andre måske kan synes unyttigt, men som bringer os hver især glæde i hverdagen

Tak for Dronningens opfordring og velsignelse i hendes nytårstale









Her er et tilbageblik på nogle af mine mange timers "unyttige" gøremål, som har fyldt mig med glæde i 2017 sammen med mange gå- og løbeture i naturen. 

Jeg elsker at starte et nyt år, som for mig er en - endnu ubrugt gave - med masser af muligheder

Livet som pensionist har ikke længere for mig mange "det skal du" - gøremål 

Der er stadig en del "det bør du" - gøremål - men det er som om de er blevet lettere at leve med, nu hvor tilværelsen rummer plads til så meget af det "unyttige"

For alt i alt er der masser af tid til de "unyttige" gøremål. De ting, der opsluger mig og får mig til at glemme tid og sted - den eneste anke er, at tiden nu går alt for hurtigt

2018 skal derfor også bruges på mange unyttige gøremål for mit vedkommende - unyttige set fra andres perspektiv - aldeles nyttige, nødvendige og til gavn for mit velvære - set fra mit perspektiv- og som er det, der tæller

Godt Nytår


Tilbageblik ....

$
0
0
Der blev strikket en del julegaver i form af sokker, huer og pulsvarmere i december, som af gode grunde ikke kunne vises

Traditionen tro, blev der lavet pakkekalendere - (her skal man tænke sig grundigt om, før man indfører den tradition) - men hyggeligt er det nu, når det er lykkes at finde 24 drenge- og pigepakker.
Børnebørnene er nu 5 og 9 år, og Nissen er endnu ikke afsløret. Forældrene glæder sig hele december over, at børnene selv springer ud af sengen om morgenen for at tømme julesokken for indhold.


Pakke 24 indeholdt disse hjemmefiltede futter. Vi skulle holde juleaften i sommerhuset, så godt med lunt til fødderne


Selv om jeg har lavet mine "LueforLiv" opskrifter og også strikkede nogle af disse til gaver, så kan det også være sjovt at prøve andre modeller. Så jeg fandt garnudsalgs "Tue", som jeg strikkede til mine 3 døtre i hver sin farve og med en lille pelskvast.


På en blog (Lone Groves) fandt jeg en opskrift på pulsvarmere. Jeg ændrede masketallet og antallet ved tommel, da vi har små hænder i min familie. Jeg elsker at strikke disse. Sjovt med farveskift hveranden maske, hvilket også gør dem lune.


Jeg synes de har en smuk kile - de strikkes i strømpegarn p 3, så de er nemme at vaske. Her et par i lilla og lime - som viste sig at blive en ret flot kombination.



2 par i henholdsvis sort og grå blev strikket - denne gang ville jeg lige afprøve hvor stor betydning, det har, om den ene eller anden farve er dominant.

Jeg fik også strikket 3 par af de ordinære tykke ragg-sokker til kærkomne gaver.



Svigersønnen havde også ønskes sig lidt tyndere, så her fandt jeg en ny opskrift, jeg ikke havde prøvet før og garn med stræk (stretchy) - det skal helt sikkert prøves igen

Hælen hedder "afterthought - hæl" og strikkes til sidst. Den hæl var noget nemmere end den jeg plejer. Først strikkes et langt rør, tåen lukkes med maskesting og hælen fandt jeg hjælp til på youtube





Hvor er det hyggeligt i december at strikke små gave projekter - en hjemmekomponeret halsvarmer blev også lavet til datteren, der dagligt skal lufte hund, så er det rart med noget, der lige kan tages overhovedet og som matcher huen. Hendes blev strikket i kombination uld og mohair.

Her efter jul fik jeg lavet til mig selv og det passer til min nye sorte vinterfrakke ;)


Der blev bagt vanillekranse ikke mindre end 3 gange - måske fordi det var den eneste småkage jeg bagte

Kirkegården blev besøgt - for der er altid nogen, der savnes, når det er jul. Så er det godt at have et sted at tænde lys og mindes


Et tilbageblik kan også være de ting, jeg lavede opskrifter til i 2017



Jeg fik udgivet den kjole, som jeg længe har arbejdet på og som blev til en Kjunika - det greb lidt om sig med de Kjunikaer i forskellige strikkefastheder

Endnu en julegave "KludderMikkel" blev der også lavet opskrift til - meget nem at strikke.

Så blev bloggen vist opdateret mht. strik

Jeg nyder hverdagen der nu er tilbage igen efter julemåneden. Jeg holder mit strikkeløfte - nemlig at løfte bagdelen - og ud at gå eller løbe hver dag. Vi har haft skønne solskinsdage trods frost - så det har været dejlige og smukke gåture. Jeg længes efter lyset, så når det endelig viser sig, må jeg ud i det.

Og nu har jeg meldt mig til svømning for nybegyndere og vandforskrækkede - hvis jeg skal lære at svømme i dette liv, må det være på tide.

Jeg tror det er godt at blive kastet ud på dybt vand en gang imellem, men så vil det jo være rart at kunne svømme, ikke?


Jeg har været utro.....

$
0
0
Ja, altså jeg har fundet en anden

faktisk er det min yngste datters skyld

for 3 år siden, da jeg gik på efterløn, syntes hun, at jeg skulle have nye udfordringer, så i fødselsdagsgave fik jeg et domæne og en wordpress side, som jeg kunne boltre mig på.

Det bed ikke rigtig på.

Nu er jeg så blevet folkepensionist, så nu var det vist på tide hat tage udfordringen op.

Så de sidste 3 uger har jeg netdatet i timevis hver dag med Greg - ja det hed ham, der med sin bløde, forførende stemme i mine ører gennem høretelefonerne sat i min Ipad, guidede mig, så jeg imens kunne gøre det, han sagde og viste, på min Mac.

Han fortalte og viste på youtube, hvordan jeg skulle gøre - så prøvede jeg. Det tog lang tid. Han kunne fortælle og vise det på knap 3 timer - men jeg har brugt 5-6 timer hver dag i 3 uger.

I dag har jeg haft helt ondt i maven af bare spænding. Vildt at skulle præsentere "den anden"!

Det er nu gjort i min strikkegruppe på Facebook, og de har taget godt imod den og givet god respons.

Inden jeg præsenterer den her, så skal I lige se mit sidste projekt, som jeg har kaldt Stressaf

Det har været så dejlig en trøje at strikke. På intet tidspunkt kedelig - der sker noget på hver omgang.

Det kræver koncentration og fordybelse hver gang de 28 m foran skal strikkes.

Det satte mig i en dejlig afslappende og rolig tilstand, hvor tanker blot passerer - de får ikke fat.


Den er selvfølgelig strikket oppefra og ned - det krævede en del udregninger at få ribben til at matche raglansømmen og fortsætte op i ribben foran på alle størrelser.

Opskriften Stressaf er lavet i færdig overvidde til 82 - 135 cm. Trøjen har en strikkefasthed på 19 m - jeg har brugt p 4.5.

Den er strikket i Blackhill højlandsuld fv. rullesten sammen med alpaka i fv flødeskum.



Den har forhøjet nakke lavet som vendestrik i nakken

Den kan laves med en lille ribkant


Sidespring - men det er én af årsagerne til mit utroskab. Jeg må indrømme, at Facebook kan gøre mig stresset eller i hvertfald påvirker den mig på en negativ måde. Jeg ved ikke, om det er noget du kender?

Så jeg har holdt en lang pause fra de sociale medier, mens jeg har strikket Stressaf og arbejdet på at opbygge mit nye bekendtskab. Kun en enkelt gang om dagen har jeg kigget ind til mine sider, for at se, om nogen havde brug for strikkehjælp til en opskrift.

Det har været tidskrævende - men sjovt at lære at lave en hjemmeside. Jeg tror, jeg måske har haft det på samme måde, som når en mand skal læse en strikkeopskrift - noget værre volapyk

Har du lyst til at se, hvad jeg har brugt den sidste måned på, så er det lige her: http://ellenlarsendesign.dk

Du skal være velkommen til at surfe rundt.

Tak fordi du læste med her i dag

Eller en lidt højere rib









Invitation til åbningstilbud

$
0
0

Det vil glæde mig, hvis du vil besøge min nye hjemmeside - og gerne fortælle om den til andre ved at linke til den

Respons modtages også gerne

Du finder den her

http://ellenlarsendesign.dk



Mor Aase garn og Give Away

$
0
0
For længe siden skrev en sød strikkedame til mig og spurgte om jeg kendte Mor Aase garn

Jeg har ofte set det i Rema 1000, men også hørt at det skulle være stift at strikke af

I sidste uge var det igen på tilbud - og hun mindede mig om, at det nok ville blive revet væk. 
Jeg besluttede mig for at give det en chance

Der blev lavet adskillede strikkeprøver, som blev vasket. Det lovede godt.
De blev blødere efter vask og holdt strikkefastheden
Jeg valgte den på 16 m p 4.5 mm

Det kom der denne lille "Snefnug" ud af. Prismæssigt må jeg sige: "Her kan alle være med."

Str 2 år. Forbrug knap 3 ngl og 20 gram af den lyse = ca 40 kr

40 kr for en lille varm trøje. 

Garnet var for mig fint at strikke med. Ikke det jeg havde frygtet i hårdhed. Jeg har prøvet noget, der var mere rustikt 

Trøjen blev blød og dejlig efter uldvask i maskinen. 
Den vil være god som en udetrøje over en langærmet T-shirt
Slidstærk også. 80% uld og 20 % nylon. Det er jo et strømpegarn



Positiv oplevelse. 

Det vil være oplagt at strikke fx. "Udienfart" eller "Stikirend" i Mor Aase garn

Give Away:"Snefnug" str ca. 2 år kan du få med ved køb af en opskrift her, du skal blot 

bede om den eller få den som medlem af min strikkegruppe, hvor den ligger i 

"filer".



Mor Aase Bølgen

$
0
0
Jeg har lagt mærke til, at der er en Mor Aase Bølge

nogle er tilhængere - andre absolut ikke

Men når jungletrommerne lyder, at nu er der igen tilbud på garnet

i Rema 1000, ja, så er det hurtigt revet væk.

Fordomme kan man jo altid have - indtil man prøver det

for mig var det ok at strikke med - og meget blødere efter en uldvask i maskinen

Men det er jo også utroligt billigt 40 kr for sådan en lun og slidstærk trøje

Så kan alle være med

Jeg har nu givet det endnu en chance og lovet at lave en opskrift til garnet.

som naturligvis også kan strikkes i højlandsuld eller cottonwool dobbelt, hvis det er det foretrukne

Bølgen - en raglantrøje - meget enkel

Strikkefasthed 16 m på p 4.5 mm

Overvidde i 5 størrelser 65, 70, 75, 80 og 85 cm - svarende til 2- 3 år op til 12- 14 år

Den er naturligvis strikket oppefra og ned - ud i et. Kun ender at hæfte, når den er strikket færdig.

Modelfoto er str. 6 år




Opskriften kan fås på ravelry.com - søg "Bølgen" eller på min nye hjemmeside

www.ellenlarsendesign.dk


Viewing all 160 articles
Browse latest View live